Fra voldtægtskultur til samtykkekultur

Er samtykkeloven nok? Og hvad med fremtiden?

Voldtægtskultur

Mange organisationer omtaler den nuværende kultur, som en voldtægtskultur. Heriblandt Everyday Sexism Project, Sex og Samfund og Amnesty. Det, de mener med det, er, at voldtægt er en udbredt kriminalitet i Danmark, som vi som samfund ikke er gode nok til at forebygge eller slå ned på. 

I Everyday Sexism Projects udstilling om voldtægtskultur, kunne man se eksempler på voldtægtskultur. Der var bl.a. sange, hvor voldtægt bliver beskrevet, digte, billeder fra festivals, hvor folk havde skrevet ting som 'voldtægtstelt' på deres telte mm. 

Alt dette bidrager til dét, som de beskriver, som en voldtægtskultur og en normalisering af voldtægt.

Seksualundervisning forebygger voldtægt 

Iben Hendel Philipsen fra Everyday Sexism Project har selv været blandt aktivisterne, som kæmpede på frontlinjen for samtykkeloven. Men hun mener, at den langt fra er nok til at bevæge os væk fra den voldtægtskultur, som vi lever med i dag. Vi har spurgt hende om, hvordan man kan forebygge voldtægt i et skriftligt interview.

Hendes bud på at forebygge voltægt i fremtiden er bl.a. at sikre bedre seksualundervisning for unge. 

"Det kræver en kompleks indsats, som strækker sig over flere forskellige sektorer, men seksualundervisning der også omfatter grænsesætning og samtykke er fx et meget vigtigt værktøj. Fra barnsben af skal vi lære om retten til egen krop og om grænsesætning og samtykke."

En analyse fra Aarhus Universitet viser, at voldtægtsmyter lever i bedste velgående. Undersøgelsen omfatter unge mænd i aldersgruppen 16-30 år. Hver femte af dem mener, at 'hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han voldtager nogen uden at have intention om det'. Hver femte tror heller ikke, at en kvinde kan anmelde en voldtægt, hvis ikke hun har sagt nej i situationen.  

I vores egen undersøgelse har vi spurgt om, i hvor høj grad respondenterne føler sig oplyste om samtykkeloven. 141 har svaret. Her svarer 22,3%, altså næsten en ud af fire, at de er uenige eller meget uenige i, at de føler sig oplyst om samtykkeloven. De resterende 77,7% fordeler sig på henholdsvis 'Delvis enig', 'Enig' og 'Meget enig'. De tyder på, at det er noget, som mange ikke lærer om i undervisningen. 

For at misforståelser som disse ikke skal udfolde sig i fremtiden peger flere på, at seksualundervisningen i grundskolen skulle være bedre. Det kan forebygge, at unge ikke udvikler fordomme, som kan lede til, at de selv kommer til at overskride nogles grænser i fremtiden. 

Politi og retssystem

Også i politiet burde der ske en ændring, peger Iben Hendel Philipsen på. 

"Derudover skal fx politi og retsvæsen uddannes bedre for at forstå kompleksiteten forbundet med seksualiseret vold."

Den holdning er hun ikke alene om. Vi har spurgt i vores undersøgelse 'Hvis du selv har været udsat for seksuelt overgreb, hvordan kunne/har samtykkeloven påvirket din oplevelse?' Her har vi fået nogle svar, som beskriver, hvordan politiet har behandlet nogle af de ofre, som har anmeldt en voldtægt. 

"Min oplevelse med at anmelde voldtægt til politiet har været fucking wack. Til min første afhøring, snakkede jeg med en mandlig betjent, som ikke engang havde styr på den nye samtykkelov. Altså vi snakker, jeg havde mere styr på den end ham. Det var fuldstændig til grin, han måtte fact-tjekke det jeg sagde, at loven gik ud på, i en lille "håndbog" omkring den under afhøringen." 

"Hvis loven havde trådt i kraft 2 måneder før, kunne jeg anmelde den dreng, der voldtog mig, slog mig ect. Fordi vi var kærester, ville politiet ikke kigge på sagen. Jeg beder bare til Gud om, at hans fremtidige ofre kan få hjælp og spærret ham inde - pga. loven."

"Da jeg ville melde mit seksuelle overgreb til politiet, var den første dame, jeg snakkede med super forstående og sød. Men en anden dame fra politiet, der ringede en uges tid efter, victimblaimede mig, fordi fyren, der havde gjort det, havde været én jeg havde været kæreste-ish med, og fordi vi tidligere havde haft sex frivilligt. Jeg fik basically at vide, at det var svært for ham at vide, når man ikke havde skrevet noget ned på et papir inden (havde tydeligt sagt nej flere gange til ham så lies) og, at man ikke kunne bygge en sag op, når mig og ham ikke havde skrevet ned på et papir, hvad han måtte og ikke måtte???"

Det tyder på, at der er en udbredt inkompetence fra politiets side, når voldtægtsofre bliver mødt med victimblaiming og forklaringer på, hvorfor de ikke kan anmelde deres sager, som går direkte imod samtykkeloven. Fx i det tredje eksempel, hvor ofret fik at vide, at hun ikke kunne anmelde sagen, fordi de ikke havde skrevet noget ned på papir, hvilket på ingen måde er korrekt i følge loven. 

Derudover går det igen, at politiet ikke ville tage imod sagerne, fordi offeret havde haft en relation til gerningsmanden. I følge en undersøgelse fra 2017 bliver 71% af voldtægter i Danmark begået af en, som offeret har en relation til.  Derfor er det problematisk, at politiet i eksemplerne ovenover ikke vil tage imod sagerne, når størstedelen af seksuelle overgreb bliver begået af nogen, som offeret kender. 

På Bellahøj Politistation har man ansat tre psykologer til at tage imod voltægtsanmeldelser og overvære afhøringer, så offeret kan få den bedst mulige oplevelse. På den måde er der større forståelse for ofrenes reaktionsmønstre, hvilket kan lede til en større tryghed ved at anmelde en sag. 

Tryggere ved at anmelde

I vores egen spørgeundersøgelse har vi spurgt, om de 141 respondenter føler sig mere tryg ved at anmelde en voldtægtssag med samtykkelovens indførsel. Her svarer 34,3%, at de føler sig tryggere ved at anmelde en voldtægt efter samtykkeloven.

Samtykkeloven har ændret vores opfattelse af voldtægt som samfund og retsystem. Nu er voldtægt ikke længere kun, hvis offeret har været udsat for vold eller tvang. Nu er det voldtægt, hvis gerningsmanden ikke har fået samtykke. 

Men samtykkeloven alene kan ikke forebygge voldtægter.

"Og den er på ingen måde nok - det er et første skridt i den kulturændring, der skal til, hvor vi gør op med de sexistiske strukturer, der bygger på stereotype forståelser af køn, og dermed understøtter patriarkatet." Skriver Iben Hendel Philipsen fra Everyday Sexism Project.

En forandring af så indoktrinerede og oldgamle ting som patriarkalske tanke- og adfærdsmønstre kan ikke vendes med en lov, men med flere tiltag kan man langsomt vende skuden. 

Kilder: 

Det Kriminalpræventive Råd, https://dkr.dk/nyheder/2021/dec/voldtaegtsmyter-er-udbredte-blandt-unge besøgt d. 10.03.22

Det Kriminalpræventive Råd, https://dkr.dk/nyheder/2017/okt/voldtaegtsofre-kender-ofte-deres-gerningsmand besøgt d. 10.03.22

Politiken, https://politiken.dk/indland/art8507998/P%C3%A5-politistationen-i-Bellah%C3%B8j-kommer-flere-ind-som-har-t%C3%A6nkt-Ej-det-var-sgu-ikke-i-orden-det-der-skete-dengang besøgt d. 10.03.22

Sexlinien: sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/samtykke<br> besøgt d. 09.03.22

Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00085 besøgt d. 09.03.22